Lystfiskerguiden

Denne serie af lystfiskerprogrammer blev produceret med lystfiskerturisme for øje. Det var en serie, som skulle sætte fokus på de muligheder lystfiskere har i Ringkøbing-Skjern området. Der blev produceret i alt seks film. Fire af filmene handler om lystfiskeri efter de forskellige arter som findes i området, som makrelfiskeri fra molen, laksefiskeri i Skjern å, aborrefiskeri og geddefiskeri fra båd i Von å. Her vises de mest effektive fisketeknikker til området og giver et godt overblik over de muligheder der findes. Filmene fremhæver også catch and release, for at skabe et bæredygtigt lystfiskeri for lokalbefolkningen og kommende lystfiskerturister. De to resterende programmer omhandler ikke fiskeriet, men derimod de regler en lystfiskerturist skal overholde for at kunne fiske og så et enkelt afsnit om hvordan man fjerner en fiskekrog, hvis uheldet er ude. Lystfiskerguiden blev lavet i samarbejde med Ebbe Hansen - Apollo Media Ralf Anderson - Kicker Media Dennis Rasmussen og Jens Beier - Lystfiskeren, Hvide Sande

  • Klient - Apollo Media